E-TRAINING LIVE - INTRO

Første Intro session omkring E-Training live blev afholdt lørdag den 18. februar i Silkeborg

Finn Ulbæk optager her med sin smartphone
Finn Ulbæk optager her med sin smartphone
Lørdag den 18. februar kl. 13.00 holdt vi første intro session omkring E-Training live, hvor de tekniske detaljer omkring systemet blev gennemgået og demonstreret.

Der blev snakket om:
  • Hvilke smart phones kan anvendes

  • Hvordan logger man sig på

  • Praktiske foranstaltninger der kan gøre optagelserne bedst muligt

  • I hvilke situationer kan dette være et godt hjælpemiddel

  • Hvilke yderligere muligheder ligger der i dette system

  • Hvilke udgifter er der forbundet med systemet

  • Hvor kan systemet anvendes ( indland, udland )

  • Hotline



Bjarne fortæller omkring opstarten på E-Training Live.
Bjarne fortæller omkring opstarten på E-Training Live.
Der blev også fortalt om de fremtidige muligheder så som abonnements typer, trænings dagbøger via nettet og hvad systemet ellers kan byde på.

Der er allerede nu mulighed for at koble sig på et teknisk service abonnement hos Networkers Unlimited. For yderligere info - klik her.

Der vil blive afholdt flere intro kurser, og er du interesseret, kan der meldes til ved at sende mail til: bjarne@beriderbjarnenielsen.dk

LIVE-UNDERVISNING PÅ NETTET

Efter at jeg i et par år har tilbudt E-træning via DVD-mediet er jeg gået et skridt videre og tilbyder nu live-undervisning via nettet som den første i Danmark.

Undervisningen er meget fokuseret og kræver meget af rytter og træner, men giver et utroligt stort udbytte idet den tvinger rytteren til at " føle efter " og tage stilling til sin ridning på en helt ny måde. Det er med andre ord ikke muligt " bare " at følge underviserens anvisninger.

Den bedste måde at få det optimale ud af træningsformen er ved, at man skifter mellem at få undervisning på den gammeldags måde og den nye måde.

Fordelene ved denne form for undervisning er også at:

Jeg kan undervise, selvom jeg er til stævner m.m. i udlandet.

Ryttere, der er i udlandet kan kontakte mig, hvis de har problemer i forbindelse med et stævne eller andet.

Det er ikke nødvendigt at skulle køre ud med hesten om vinteren i sne og på glatte veje.

Der vil komme en udførlig beskrivelse af live-undervisningen og de specifikke tekniske krav når der åbnes for tilmelding midt i januar.

Julehygge på Funderholmevej i Silkeborg

Lørdag den 17. december var der inviteret til julehygge på Funderholmevej i Silkeborg.

Der var rigtig mange som havde fundet vej til Funderholmevej, hvor der blev julehygget med gløgg og æbleskiver hele eftermiddagen.

Snakken gik livligt blandt hestefolket og vi satser på at gentage til næste år.

Vi vil gerne takke for de mange fine gaver og ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.